Holdbeskrivelse for DcH-Hernings Hvalpehold. 

Tilmelding til hvalpehold starter ca. 1 mdr. før holdstart under VENTELISTER OG EVENT eller direkte under Kontingent/Betal kontingent/hvalpehold

I DcH Herning tilbyder vi en samlet pakke bestående af hvalpe + hvalpefortsætterhold med en varighed af ca. 6 mdr. ca 26 gange. Betalingen dækker kun for hvalpeholdet og ikke for efterfølgende træning. De 2 hold kan ikke skilles ad, således at man kun betaler for den ene del.
Fra 1. februar til 1. september, 1. maj til 1. december varer hvalpeholdet 6 mdr.
Holdet der starter til september vil i første omgang kun være 3 mdr. indtil julepausen, da vi går ind i en ny kontingent periode ved nytår. Der tilbydes et 3 mdr. hvalpefortsættere med start i februar i det nye år for dem, der har deltaget i hvalpeholdet fra september, men med betaling for et helt års kontingent. 

Bemærk at der afholdes 4 uger ferie i juli og i december/januar i DcH Herning. 

Dette hold er for hunde og hundeførere,

  • hvor hvalpen er min. 8 uger og max. 6 mdr ved holdstart.
  • der har fået en ny hvalp eller ikke har trænet med hvalp tidligere.
  • der ønsker grundlæggende viden om træning af en hund.
  • hvor hundeføreren er fyldt 16 år ved holdets start.
Det er vigtigt at man som hundeejer afsætter tiden til at deltage i hvalpeholdet fuldt ud, som hvalpen får en kontinuerlig  træning.

Formålet er:

  • at give grundlæggende viden, om hvordan man få en harmonisk hvalp, som trives i familien og hjemmet.
  • at styrke kontakten mellem hund og hundefører.
  • at lære hundeejeren hverdagslydighed, såsom indkald, gå pænt i snor, mv.
  • at give hundeejeren indsigt i hundens naturlige adfærd
  • at socialisere hvalpen med andre hunde og mennesker
  • at miljøtræne hvalpen ved at færdes i forskellige miljøer
  • at give hundeejeren vejledning til aktiviteter med hvalpen hjemme
  • at lære hundeejeren forskellige instinkt-, balance- og problemløsnings-øvelser
  • at øge fokus på kontakt, indkald, næsearbejde, løbearbejde mv.

Alle øvelser foregår med positiv indlæring, dvs. man belønner ønsket adfærd og ignorerer fejl.

Undervisningsform:

Træningen består af instruktørstyrede øvelser, hvor instruktøren instruerer i, hvordan en øvelse skal udføres, hvorefter hundeføreren afprøver øvelsen med sin hvalp. Derefter skal hundeejeren træne øvelserne hjemme inden næste træning i klubben.

Træningen afsluttes i klubhuset, hvor man over kaffen kan få en snak om alle de store som små spørgsmål, der kan være, når man har fået en hundehvalp.

Generelt:

Der kræves ikke nogle særlige kvalifikationer for at deltage i hvalpetræningen. Kurset er primært rettet mod hundeejerne, da det er dem, der under instruktørernes vejledning skal lære at motivere og samarbejde med hvalpen.

Der trænes 1 gang om ugen. Den officielle træningstid er 1 time, men du skal afsætte mindst 1½ time til hver træning.

Selve træningen foregår typisk på et hold med 1-2 uddannede instruktører + evt. 1 instruktøraspirant/hjælpeinstruktør, alt efter antallet af hvalpe. Alle involverede i træningen er ulønnede og frivillige i klubben.

Redigeret januar 2020


Nyheder

Sponsorer