HOOPERS KONKURRENCEHOLD
Dette hold er for hunde og hundeførere
Formålet er
At arbejde med avanceret dirigering
At arbejde med hurtighed, præcision og timing
At arbejde med sektioner og hele baner
At arbejde med hundens løbelinjer
At arbejde med målsætninger
Undervisningsform
Træningen består af mere eller mindre instruktørstyrede øvelser. Der vil forekomme en del selvtræning, ligesom der også kan trænes i grupper.
Alle hjælper hinanden med oprydning efter træningen, ligesom instruktørerne kan have brug for hjælp til klargøring inden træningen.
Generelt
Det er i høj grad op til den enkelte hundefører at få det optimale ud af og deltage aktivt i træningen.
Der trænes 1 gang om ugen. Den officielle træningstid er 1 time, men du bør afsætte mindst 1½ time til hver træning. Træningen foregår udendørs om sommeren og i hallen om vinteren.
Selve træningen foregår typisk på et hold med 1 uddannet instruktør. Alle involverede i træningen er ulønnede og frivillige i klubben.
Hoopers er en skånsom hundesport, både for hund og fører. Føreren guider hunden gennem en bane bestående af hoops, tønder, hegn m.m.
Hundeføreren står på et udpeget område, der giver distance til forhindringerne. Det gælder om at
dirigere hunden gennem banen fejlfrit og så hurtigt som muligt.