Inden du tilmelder du dig
I DcH Herning har vi næsten altid fuldt hus på vores hold. Derfor kan du ikke tilmelde dig direkte til de enkelte hold via hjemmesiden.
Du kan tilmelde dig til forhåndstilmelding/venteliste til vores tidsbegrænsede hold, der så vidt muligt starter i februar, maj og september under VENTELISTER OG EVENTS.
Helårshold skal du kontakte den person, som står for holdet under KONTAKT OS.
Medlemskab og kontingent
Et medlemskab er personligt og dækker 1 persons træning. Et medlemskab består at 1 års grundkontingent til vores hoved-forening DcH Danmark og DcH Kreds 2 samt et træningsgebyr for at træne i DcH Herning. Grundkontingent dækker et helt år uanset, hvor længe det hold man tilmelder sig varer. Såfremt du ikke kan få plads på efterfølgende hold i DcH Herning kan du flytte dit medlemskab til en anden DcH Klub, så længe dit kontingent gælder.
Træningsgebyret dækker træning på 1 eller 2 hold alt efter hvilken gebyrsats man betaler. Træningsgebyret kan være forskellig alt efter hvilket hold man træner på. f.eks betaler begynderhold for 3 mdr., hvalpehold for 3 eller 6 mdr. afhængig af holdets længde. For helårshold opkræves træningsgebyr for resten af indeværende år.
For træning på yderligere hold betales et ekstra træningsgebyr pr. hold.
Kontingent og Træningsgebyr fornyes hver nytår og dækker resten af det kommende år.
Er man flere, der skal træner samme hund på samme/forskellige hold skal begge have et medlemskab. Kun på hvalpe og begynder +6 mdr. tillader vi, at der ikan komme en sekundær hundefører og den person skal være fra samme husstand som medlemmet og kan kun træne med hunden som afløser for hovedmedlemmet. Vælger man at skifte mellem 2 personer midt i et hold, skal man sørger for at ændre navn, fødselsdato, kontaktindfo på ens profil.