Holdbeskrivelse for DcH-Hernings
ABC-Lydighed - DcH-Programmet uden konkurrence
Dette hold er for hunde og hundeførere:
· der min. har trænet på D-lydighed og derved har kendskab til C-programmet.
· der har interesse i at træne DcH programmet, men uden konkurrencedeltagelse.
· der har deltaget i lydighedskonkurrencer, men stadig vil bibeholde lydighedstræningen.
Formålet er:
- At motivere hunden positivt til at tilbyde den ønskede adfærd.
- At give hundeførere, som ikke ønsker at gå til konkurrence, mulighed for fortsat at kunne træne DcH Programmet.
Konkurrencedeltagelse:
- Der er stadig mulighed for at deltage i konkurrencer selvom man går på ABC holdet, men udlevering at konkurrencebog skal godkendes at en C-B-A-E instruktør.
Al træning foregår med positiv indlæring, dvs. man belønner ønsket adfærd og ignorerer fejl.
Undervisningsform:
Træningen består af mere eller mindre instruktørstyrede øvelser. Der vil forekomme en del selvtræning, ligesom der også kan trænes i grupper.
Alle hjælper hinanden med oprydning efter træningen, ligesom instruktørerne kan have brug for hjælp til klargøring inden træningen.
Træningen afsluttes i klubhuset med hyggeligt samvær, hvor træningen evalueres.
Generelt:
Det er i høj grad op til den enkelte hundefører at få det optimale ud af og deltage aktivt i træningen.
Der trænes 1 gang om ugen. Dog vil der ved skov og sportræning blive trænet på egnede arealer udenfor klubbens område. Kørsel hertil må påregnes.
Den officielle træningstid er 1 time, men du bør afsætte mindst 1½ time til hver træning.
Selve træningen foregår typisk på et hold med 1 uddannet instruktør. Alle involverede i træningen er ulønnede og frivillige i klubben.
Du kan læse mere om DcH-programmet her: dch-danmark.dk
Redigeret Januar 2020